Hjælp til trailerlæsning

Hjælp til læsning i hestetrailer 


Hvis du har problemer med at læsse din hest i trailer, kan jeg hjælpe dig.

Jeg har altid god tid, når jeg er ude og træne læsning, så hesten får den bedste oplevelse, men lige så vigtigt at også ejeren får den bedste hjælp, til selv at kunne læsse fremover.


Hvis du ingen trailer har, kan jeg tage min med til at træne/køre i.


For mig er det efterhånden simpelt at læsse selv en meget bange eller stædig hest/pony - det svære (og spændende) kan være at hjælpe ejeren til at kunne læsse hesten - også fremover, når jeg ikke er der.

Dét ser jeg som min fineste opgave.


Jeg har arbejdet med alle typer heste i over 15 år (væddeløbsheste, rideheste, spanske hingste mv.) og er efterhånden erfaren indenfor trailerlæsning. Jeg har har taget horsemanship kurser ved bl.a. Majbritt Carter - Hippologisk Forening og Manolo Mendez.

Jeg træner meget fra jorden med udgangspunkt i Monty Roberts' metoder. Fokus er på at gøre det sort/hvidt for hesten og skabe tryghed omkring traileren.


Da jeg efterhånden har stor erfaring med at træne læsning for både ponyer og heste, kan jeg hjælpe med at bedømme om hesten "bare" er stædig og ikke gider op i traileren, eller om der ligger frygt for traileren bag, f.eks. pga. en dårlig oplevelse. Ofte er det en kombination.


Jeg lægger stor vægt på at både ejer og hest føler sig trygge, og vi tager den tid der er nødvendigt. Som regel er resultatet godt efter en gang træning, og der er  ikke er behov for flere besøg - man kan altid ringe eller skrive og få hjælp, hvis man lige mangler lidt feedback.


Jeg bruger mere eller mindre samme metode til alle hestene. Pga. min erfaring kan jeg finjustere for hver hest, men jeg oplever, at mine teknikker passer på alle heste og ponyer, hvadend de er stædige eller bange. Måske fordi teknikkerne er så simple: at gøre det stressende og lidt "træls" uden for traileren, men roligt og rart inde i traileren. Dette gør jeg primært med kropssprog, konsekvens og god timing af ros.


Jeg kører ud i Østjylland og Sønderjylland. Pris er 3,50 kr/km (fra Drosselvej 2, 8700) + 380 kr. pr. hest pr. gang.


Hvis du ikke selv har trailer, kan jeg tage min med, og vi kan træne i den. Kontakt mig for pris.


Ring eller skriv for at reservere en tid:


Tlf: 42 955 288


anthonsen.iben@gmail.com


Se billeder og cases på min Facebook side - den holdes løbende opdateret.


Sådan blev jeg hestetrailer-nørd

Siden jeg var helt lille, har det ærgret mig, når hestene jeg passede, ikke ville læsses og havde dårlige oplevelser med traileren. Da jeg fik min egen rå unghest som 17-årig, gjorde jeg meget ud af at træne den fra jorden med horsemanship, så den var tryg ved at blive læsset hver gang.


Desværre oplevede jeg også, hvordan den efter bare én dårlig køretur med en anden (sygetransport) blev rædselsslagen for trailere. Der skal ikke mere til, end én dårlig oplevelse, for at hestene kan blive bange for trailere... Jeg kunne så øve mig og træne igen, og fik den heldigvis hurtigt trænet god igen :-)


De efterfølgende heste jeg havde, trænede jeg også meget fra jorden, og jeg hjalp ind i mellem venner og bekendte med deres heste, som ikke ville læsses.

Stille og roligt har det udviklet sig, og i takt med at jeg får lov at hjælpe flere heste, bliver jeg bekræftet i at mine teknikker virker - men selvfølgelig med tilpasninger til hver hest.


Jeg synes det er sjovt og spændende at træne læsning, og det er en kæmpe belønning i sig selv at se ens "patienter" ende med at stå roligt i traileren og finde sig i larm og rumsteren rundt!

Alt indhold på denne side tilhører Siesta-Horses og må ikke blive brugt eller gengivet uden skriftlig tilladelse. Copyright 2013-2019



Tlf: 42 955 288


anthonsen.iben@gmail.com


Drosselvej 2

8700 Horsens